Torben Mathiassen har læst: Insekternes bog

Faktisk var jeg lidt skeptisk, da jeg tog hul på den, for jeg læste for nogen tid siden ‘Den tavse klode’ af Dave Goulson, og den fejede bogstaveligt talt benene væk under mig.Jeg var mildest talt overrasket over, hvordan forfatteren formåede at skabe sammenhæng mellem insekternes sammenbrud, verdens brug af pesticider og klimaforandringerne, sådan at man som læser efterfølgende sad lidt målløs og meget tankefuld tilbage. Det var derfor også nogle temmelig store sko Morten D.D. Hansen og Rikke Hyldgaard havde at fylde ud.

Heldigvis er ‘insekternes bog’ ikke et forsøg på at følge i Dave Goulsons fodspor, der ville de også have fejlet. Derimod er deres bog en hyldest til insekterne og den mangfoldighed de udgør – eller udgjorde, for verden over taler man om insekternes sammenbrud, som et globalt fænomen.

Hvem husker ikke de myriader af sommerfugle, der flakkede rundt i enhver villahave i 80’erne? Korsedderkopperne, der sad i deres spind i hovedhøjde under samtlige udhæng så snart måneden skiftede til august? Eller de store flokke af insektædende gråspurve, der fandtes over alt i parker, i villakvarterer, på gågaden i Århus – ja, selv i skolegården. De dage er imidlertid talte. Ingen af de tre arter er nær så talrige som de var dengang.

I ‘Insekternes bog’ fortæller biolog og naturvejleder Morten D.D. Hansen anekdoter fra sin barndom. Om hvordan det var at vokse op med insekter som interesse. Som fluefisker havde det naturligvis sine klare fordele, som pigemagnet i gymnasietiden knapt så mange. Men han formår at gøre insekternes verden både levende og interessant. Her er blomster, der foretrækker missionærstillingen, og som straffer de insekter, der forsøger at snige sig ind bagfra. Her er admiralsommerfugle, som flyver 1500 km hvert efterår, for at overvintre under varmere himmelstrøg. Her er kolonier af biller, som er ved at uddø af indavl, fordi de ikke formår at krydse over så meget som et enkelt lille landbrugsareal for at komme fra en bestand til den næste. Her er vild have-entusiaster, hvis modsvar til grundejerforeningens anklage om overdrevne mængder ukrudt i haven, er at sige “Undskyld! I har ret!” og derefter rykke de sidste tilbageværende tre tulipaner op med rod.  

Insekternes bog er ikke ude på at lære dig noget. Den er ikke ude på at løfte pegefingre eller anklage nogen for insekternes sammenbrud. Dens hovedformål er ganske enkelt at få os til at interessere os for dem. Og det gør den faktisk så godt, at jeg selv allerede har taget flere runder i min egen villahave, for at se hvor jeg kan forbedre den, så den tiltrækker flere af de flyvende og kriblende kravl.

Weekendavisens anmelder Emil Leth Beiter er citeret for at skrive, at bogen “prøver at komme så langt ned i øjenhøjde med læseren, at den faktisk sænker niveauet.”

Deri giver jeg ham ikke ret. Bogen forsøger derimod at hæve interessen for en mangfoldighed af skabninger, hvortil de flestes kendskab begrænser sig til at være, når de kvaser dem under deres skosåler eller når de giver dem stød med den elektriske insektketcher. Men insekter er meget mere end det. De er vores bestøvere. De nedbryder organisk materiale. De forbedrer kvaliteten af vores jord. Og de udgør foder for vores fugle og fisk. Blot for at nævne nogle få af deres mange vigtige egenskaber her i verden. Og deri ligger bogens største kvalitet, for den henvender sig ikke til dem, der i forvejen interesserer sig for insekternes verden, men i højere grad til dem, der endnu ikke gør det. Det er om noget en krævende målsætning, for hvordan får man sat en krog i den læser, der endnu ikke er klar over, at insekter har deres interesse?

Jeg er desværre en af dem, der tilbringer rigtig mange timer i bilen, og det giver grobund for en mangfoldighed af lydbøger. ‘Insekternes bog’ er fremragende indtalt, og formåede let at fastholde min interesse hele vejen igennem. Når sensommeren kommer, vil jeg mindes bogen og ærgre mig gul og grøn over fraværet af udsplattede insektrester på min forrude