Jesper Bjerregaard har læst: Om udregning af rumfang

Hvad lavede du d. 18. november?

Hvis ikke lige du havde fødselsdag; blev forælder for første gang eller blev kørt ned af en ladcykel, så kan du nok ikke huske det.

Men det kan Tara Selter.

Hver eneste morgen begynder d. 18. november nemlig forfra.

Samme begivenheder, samme regnvejr og hun er den eneste, der ved, at hun lever dagen om og om igen.

Solvej Balle har annonceret 7 bøger om denne ene dag.

Første bind i serien “Om udregning af rumfang” udkom i 2020, og nu mangler der bare at blive udgivet det sidste og syvende bind af den allerede prisvindende, anmelderroste og internationale succes.

Jeg har naturligvis ikke selv fundet på at begynde at læse noget så “skørt”.

Men her på bagkant er jeg blevet inspireret af skønne mennesker, der deler læselister, bog-oplevelser eller bare deres passion for at binde ord sammen.

Nu har den første lille bog i serien forladt natbordet – og 366 gange er Tara vågnet op til den samme dag.

Jeg har fulgt hende fra dag 121, hvor hun er taget hjem til huset i Nordfrankrig og lever i skjul på gæsteværelset.

I skjul, for Tara burde egentlig være i Paris denne dag – d. 18. november – så hendes mand Thomas ved ikke, at hun bor i huset.

I modsætning til Tara, der ved, at dagens oplevelser er gentagelser, så er Thomas det nye musiknummer, der er sat på repeat.

Samme melodi, samme sang – igen og igen og igen og …

Han trisser rundt i samme rytme hver eneste dag.

Han går på posthuset med de samme antikvariske bøger, der skal sendes – og graver den samme porre op til suppen gang på gang.

Tara ved præcis hvornår han kommer ned ad trappen; hvornår regnen begynder og slutter, og hvilken bil der lige om lidt kører omkring hjørnet.

Nogle gange tager Tara kontakt til Thomas og prøver at overbevise ham om, at hun sidder fast i d. 18. – og hvor utroligt det end lyder, så forsøger han at forstå og hjælpe – men vågner naturligvis uvidende op igen næste morgen (som jo igen er en ny dag for ham, men stadig bare den samme 18. november for hende).

Tara forsøger desperat at bryde forbandelsen for at komme videre i kalenderen.

Hun må væk – først mentalt ved f.eks. at bruge natten til at studere stjernehimlen, siden fysisk ved forgæves at forsøge at tage tilbage til Paris og ændre et-eller-andet for dermed at skubbe “kalender pladen” i en ny rille.

Hun ender med “at leje” et hus for at bo for sig selv, og opdager, at hun er nødt til at handle forskellige steder, da hun ellers tømmer butikkens hylder, der ikke bliver fyldt op i løbet af den næste dag – der jo aldrig kommer.

Jeg er blevet fanget i Solvej Balles tidslomme og glæder mig til at holde Tara med selskab i bog nummer to og tre og…

SYV bøger, det lyder godt nok skørt! – men jeg bliver hængende i d.18. november tryllebundet af Solvejs og Taras historie.

…og måske jeg ovenikøbet finder ud af, hvorfor serien hedder: “Om udregning af rumfang”.

…og bogen er i øvrigt lige så let, blød og lækker som Solvej Balles ord og sætninger.